Ejendomsservice København

Vi ved, at helhedsindtrykket af bygninger og udenoms arealer er vigtige for at skabe trivsel i en boligforening, og at det ind imellem kan være svært at få nok beboere til at deltage i fællesarbejdet.

Så med vores 25 års erfaring indenfor ejendomsservice i København, kan vi tilbyde hjælp med en lang række opgaver i boligforeninger og erhvervsejendomme, og vi udfører også mindre håndværksopgaver.

Vores erfaring indenfor faget favner bredt, og vi mener at vores succes er på grund af vores nære kontakt med vores kunder. Mange af vores kunder har været med os i over ti år. Vi kan varetage selv specielle opgaver, da vi ved at alle boligforeninger og erhvervsejendomme har forskellige behov.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder alt indenfor vedligeholdelse af udenoms arealer og bygninger, bortskaffelse af storskrald og andet affald, kontakt med kommunen i forbindelse med affaldsbehandling, maling af træværk, snerydning, fejning og diverse andre små og store opgaver. Om det så kun er én gang, eller hvert kvartal, halvårligt, eller én gang om året, så kan vi finde en løsning der passer til netop jeres bygninger og udenoms arealer.

Vi er også samtidig meget prisbevidste, og specialiserer os i at finde de bedste og billigste løsninger til vores kunder til konkurrencedygtige priser. Vi er, med andre ord, fleksible og altid til at snakke med.

Så mangler I en god, bæredygtig løsning på vedligehold af bygninger og plejning af udenoms arealer, så kontakt os for at få et tilbud på hvad vi kan hjælpe jer med. Et pænt gårdmiljø, rene trappeopgange og god affaldshåndtering kan jo også være medvirkende til at holde på beboerne og skabe trygge og hyggelige omgivelser for børnefamilier og ældre beboere, hvilket samtidig også kan have indflydelse på ejendomsvurderingen.